Udgivet på Earmusic på cd, vinyl, download og streaming.
http://www.heatsweden.com/

Utæmmelig energi!

Der er i den grad skabt fart på svenske H.E.A.T gennem de seneste år. Deres koncerter har skabt en god succes og publikum synes faktisk rigtig godt om de her gutter. De er dannet i 2008 i Upplands Västby lige udenfor Stockholm, og har udgivet albummet H.E.A.T II, som du ikke skal lade dig forvirre af reelt er deres 6. studiealbum.

Forsangeren Erik Grönwall er tidligere vinder af den svenske udgave af Idols. Men han tog i den grad pusten fra et ellers røvsygt middelmådigt TV show med hans maniske og fantastiske stemme. Det 5 mand store orkester gik i studiet, og har leveret hvad der synes at blive deres bedste album til dato godt hjulpet på vej af knivskarp produktion fra Jona Tee (Fighter V, Capt. Black Beard, Martina Edoff o.a).

Åbningsnummeret ’Rock your body’ er en af dem som kan få de store koncertarenaer til at gynge. Sangen bygges op instrument for instrument i et blødt mix af signatur bækkener fra Don Crash på trommerne, guitarspil, og eksplosive vokaler fra fra Erik og Dave Malone samt funky bass fra Jimmy Jay. Jeg tror ikke åbningsnummeret kunne være mere perfekt, og sætter forventningerne højt til resten.

‘Dangerous Ground’ sætter tændningen på plads og fyrer op på guitaren mere tempofyldt end åbningen. Kort sagt, er det her klassisk hard rock og langt fra det mere melodiske rock som gruppen har været kendetegnet ved i årenes løb. Den her passer på soundtracket til TopGun!

’Come Clean’ har sat keyboardet i front, og igen er sangen og koret smeltet sammen med energisk guitarspil og vilde trommer. Teksten er af den type der sætter sig i hjernebarken og kunne være fedt at høre som en akustisk balladeudgave.

‘Victory’ lader et gammelt Hammond orgel skabe noter til et stort cinematisk drama. Sangen har alt og mere til. Kraftfulde vokal og dunkende trommer løsrives i et sindsygt tempo, og fællesråbet ”Victory” der bliver sunget af alle bandmedlemmerne kan få selv den mest uimponeret koncertgænger til at skråler med fra ølbaren.

‘We Are Gods’ sætter spotlight på Hr. Grönwalls fantastiske vokaler. Tungt hårdtslået skind og fingerkrævende guitarsolo sætter hornene højt, og får nakkehårene til at rejse sig.

‘One By One’ er ufatteligt catchy, og bandet holder igen energi niveauet højt på alle instrumenter og vokaler. Jeg faktisk synes at den minder den slags sing-a-long rocksange der blev udgivet af f.eks. Gary Moore og John Parr i midten af 80’erne.

‘Nothing To Say’ er ENESTE ballade på albummet. En MONSTER rock ballade som er skrevet med en flot tekst, sunget ømt og følelsesladet samt spillet til perfektion af bandets medlemmer. Den her er bare flot, og vil sandsynligvis blive råspillet på rigtig mange radio stationer hvis den udgives på single.

‘Under The Gun’ er introducerer hard-core bassrytme og fodpedal som classic hard rock skal lyde1 Men tag ikke fejl, H.E.A.T har flere overraskelser i ærmet når det drejer sig om at skrive sange. Og den her er netop et godt eksempel, hvor det er svært ikke at synge med.

‘Rise’ afslutter ved lige at sætte prikken over det berømte i. Du får lige en omgang rock der trækker lige linje til ’We Are Gods’ med guitarsoloer der burde medfølges i Guitar Hero spillene samt storladent sangtalent.

Der er så meget frisk materiale fra H.E.A.T at det her album topper i en klasse for sig. I skrivende stund er der allerede komme helt ny single som forløber for næste plade. Det er eddermame vildt at de kan skyde så skarpt uden at ramme forbi.
Er du til klassisk hard-rock med anelser af Heavy Metal og mere end 1 single. Så anbefaler jeg at få fat i H.E.A.T II.

★★★★

Anmeldelse: Iffer, Radio Playback Rock